Jobmuligheder hos Fletco Carpets A/S

Økonomichef

Har du solid tal- og forretningsforståelse? Så er du måske Fletco Carpets´ kommende økonomichef.

Fletco Carpets søger en ambitiøs, faglig dygtig ansvarlig for økonomi- og regnskabsfunktionen. Med direkte reference til den administrerende direktør kommer du til at indgå aktivt i en professionel, men samtidig uformel organisation med korte beslutningsveje. Udover hands-on økonomi- og regnskabsopgaver vil du også være sparringspartner for selskabets direktør og den øvrige ledergruppe.
Du vil få ledelsesansvaret for 2 erfarne og dygtige kollegaer i økonomi- og regnskabsafdelingen.

Dine direkte ansvarsområder
Regnskabsaflæggelse og rapportering på måneds-, kvartals- og årsbasis, samt udarbejdelse og opfølgning på budget, herunder likviditet
Løbende økonomiske opgaver gennem værdiskabende controlling, analyser og oplæg
Debitor- og kreditorhåndtering herunder bogføring, betaling og opfølgning
SKAT, moms og forberedelse af revision
IT og HR (bindeled til samarbejdspartnere)
Optimering af processer, f.eks. ved hjælp af BI eller andre IT-værktøjer
Ad hoc-opgaver
 
Den rette kandidat
Der forventes, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som revisor, cand.merc., HD (R) eller lign. samt solid og relevant erfaring som regnskabschef og/eller økonomiansvarlig gerne i en international virksomhed – med en hel forsyningskæde, dvs. inklusive produktion og lager.

Desuden er du en proaktiv, talminded person, der involverer dig i tingene og selv tager fat. Du er systematisk, struktureret og har en god forretningsforståelse og er god til at analysere tal. Du bidrager derfor også gerne med forslag og idéer til optimering af forretningen, arbejdsrutiner og systemer. Du har solid erfaring med Dynamics NAV, ligesom du er superbruger i Excel.
 
Vil du være en del af holdet?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, som du bedes fremsende via dette link til Jobindex QuickApply eller til adm. direktør Nils Juul Larsen (e-mail: njl@fletco.dk). Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Kandidater vil blive kaldt ind løbende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nils Juul Larsen på tlf. 30519070.
 
Om Fletco Carpets A/S
Fletco Carpets A/S er en markedsledende producent inden for væg til væg-tæpper, tæppefliser og afpassede tæpper. Vi har en stolt håndværkstradition, hvor innovation, kvalitet og design går hånd i hånd med vores mål om at sænke vores klimaaftryk. Fletco Carpets har 55 ansatte, primært i Danmark, men også egne sælgere i udvalgte lande.